FLIS dataindlæsning for september 2015 er klar

Indlæsning af september data er færdig og data er nu tilgængelige i FLIS-portalen og som datapakker.

FLIS dataindlæsning for september 2015 er klar. I denne måned er der inkluderet et nyt historisk udtræk på Skoleområdet fra TEA, som retter en række fejl i tidligere leverancer, ligesom alle historiske data er genindlæst. Endvidere er der indføjet en rettelse på klassetyper således, at alle klasser på specialskoler er kategoriseret som specialklasser i FLIS. Der er fortsat en kendt fejl på antallet af privatskoleelever, som bliver rettet i FLIS 4.3.

Med denne måneds data har vi endvidere implementeret en akut snitfladeændring i DUBU (tilføjelse af Case_Worker_ID til Tabel Dubucase). Den berører brugere af DSA-data, men ikke brugere af datamart-data og portalbrugere.

Data for oktober forventes udlæst d. 7. december 2015. Den lidt senere dato skyldes udrulning af FLIS release 4.2, som netop foregår på denne dato.

Der vil ikke ske udlæsning af rådata (legacy) og DSA filer i perioden 24. oktober til 29. november pga. fuld genindlæsning til den nye release.

Ændringslog for data i release 4.2 opdateres inden for et par uger med den endelige udgave, som kan findes på FLIS' vejledningsside. Der adviseres særskilt om dette.

For databrugere er det i øvrigt værd at bemærke, at filnavne i DM og DSA leverancer fra 4.2 får tilføjet timestamp, for at give en unik identifikation af den enkelte udlæsning. Zip-filen er således uændret, men filnavnene får formatet [filnavn]-[batchnavn]-[timestamp] el. [xx..xx]-[ååååmmdd]-[ååååmmddhhmm].csv . Der er vedhæftet en zip-fil med eksempel på fil fra det nye format.